Bulimi behandling
Bulimi
Kernesymptomerne ved bulimi er overspisningsepisoder, hvor man mister kontrol med spisningen og spiser store mængder mad i en afgrænset tidsperiode. Til overspisningerne følger kompenserende adfærd for at undgå vægtøgning, typisk i form af opkastninger, men det kan også være faste, restriktiv spisning, tvangsmotion eller misbrug af afføringsmidler, vanddrivende midler, slankepiller og lignende. Desuden er selvværdsfølelsen i udpræget grad påvirket af tanker og følelser om mad, vægt og figur. Overspisningsepisoderne er typisk forbundet med stor skam og giver anledning til følelsen af at være utilstrækkelig, ulækker eller svag.
De fleste, der får bulimi, har umiddelbart inden spist restriktivt eller på anden vis forsøgt at tabe sig, og for nogle kommer overspisninger og opkastninger efter en periode med anoreksi.
Det anslås, at 1-3% af alle kvinder på et tidspunkt i deres liv opfylder kriterierne for bulimi, og ca. én mand for hver 10. kvinde. De fleste diagnosticeres med bulimi, når de er mellem 16 og 24 år, men både tidligere og senere diagnosticering er almindelig.
For mere information: kontakt@kompetencecenter.nu eller 93908383
Individuel terapi bulimi
Vi tilbyder individuelle forløb tilpasset den enkelte. Det kan være samtaleforløb hos en psykolog, psykiater eller kostvejledning hos en klinisk diætist, men de fleste får et kombineret forløb sammensat efter behov. Vi tilbyder også individuel kropsterapi ved fysioterapeut (BBAT).
Et forløb starter altid med en grundig udredning.
Vi tilbyder desuden online-forløb og samarbejde med sundhedsforsikringer og pensionsselskaber.
Kontakt os for at høre mere om muligheden for et individuelt forløb: kontakt@kompetencecenter.nu eller 93908383
Gruppeterapi bulimi
Gruppeterapi er meget anvendt til behandling af spiseforstyrrelser, fordi mødet med ligesindede kan hjælpe til at føle sig forstået, og man kan blive inspireret af de andre i gruppen. De fleste mennesker har et naturligt forbehold til gruppeterapi , fordi de instinktivt føler sig mere trygge i en én-til-én-relation med en behandler. Nogle er skamfulde over at skulle fortælle om sig selv og sine problemer, når der sidder en gruppe og lytter, andre kan være bekymrede for, at de kommer til at tage de andres problemer for meget på sig. Nogle er også bange for at blive påvirket af de andre, så de skulle få nye "spiseforstyrrelsesideer" eller symptomer, som de ikke havde i forvejen.
Gruppeterapi giver imidlertid nogle unikke muligheder, fordi det her bliver muligt at dele sider af spiseforstyrrelsen, som udenforstående ikke kan sætte sig ind i. Deltagerne kan få oplevelsen af, at de ikke behøver at bruge særlig mange ord, før de andre forstår dybden af det, de beskriver - eller de kan opleve, at en anden beskriver nøjagtig den følelse, de selv har.
Når det fungerer godt i en gruppe, opstår der et sammenhold og en opbakning, som gør det muligt - måske for første gang - at dele sårbare erfaringer og følelser med andre. Derfra bliver det nemmere at bringe nye indsigter og forandringer med ud i livet uden for terapien og dele det med udenforstående.