Hvem behandler vi?

Vi behandler alle former for spiseforstyrrelse og sammenfaldet mellem spiseforstyrrelse og andre lidelser som f.eks. angst, OCD og depression.

Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser er kendetegnet ved at forholdet til mad og krop ændrer sig i en sådan grad, at man mister kontrollen. Følelser, tanker og adfærd ændres, og mad og krop bliver styrende for selvopfattelse, dagligliv og relationen til andre. Vi behandler alle typer af spiseforstyrrelser og forstyrret spisning.

Klik for at læse mere om de forskellige spiseforstyrrelser her:

Binge Eating Disorder (BED)

Tvangsoverspisning, også kaldet Binge Eating Disorder (BED), er en nyere spiseforstyrrelsesdiagnose, der er formodentlig lige så udbredt som anoreksi og bulimi tilsammen.

BED indebærer indtagelse af en usædvanlig stor mængde mad på kort tid, forbundet med kontroltab samt betydeligt fysisk og psykisk ubehag. Karakteristika kan være: at spise hurtigere end normalt, at spise indtil ubehagelig mæt, at spise større mængder mad uden at være sulten i fysisk forstand eller at spise alene pga. skam. Der kan forekomme restriktiv spisning men ingen systematisk kompenserende adfærd som f.eks. opkastninger, afføringsmidler eller tvangsmotion.

Mennesker, der lider af BED har ofte problemer med overvægt, og både personen selv og omgivelserne er tilbøjelige til kun at fokusere på vægt og vægttab. Slankekure afhjælper imidlertid ikke spiseforstyrrelsessymptomerne, og det tabte tages hurtigt på igen, når slankekuren slutter. Derfor skal spiseforstyrrelsen diagnosticeres og behandles først.

Bulimi

Kernesymptomet ved bulimi er overspisninger, hvor man mister kontrollen og spiser en stor mængde mad på kort tid. Overspisningerne er fulgt af kompenserende adfærd mhp. at undgå vægtøgning, typisk i form af opkastninger, tvangsmotion og/eller restriktiv spisning. Det kan yderligere også være i form af misbrug af afføringsmidler, vanddrivende midler eller slankepiller.

Det psykologiske kriterie ved bulimi er, at vægt og figur påvirker selvværdsfølelsen i ekstrem grad. Desuden kan overspisninger og opkastninger have en følelsesregulerende funktion.

Restriktiv spisning og tvangsmotion anses for at være en lige så problematisk side af spiseforstyrrelsen som overspisninger og opkastninger.

Anoreksi

Anoreksi er kendetegnet ved undervægt – dvs. et vægttab på mere en 15% eller BMI under 17,5. Vægttabet vil typisk være forårsaget af, at den enkelte begrænser mængden af mad, undgår bestemte fødevarer, tvangsmotionerer og/eller kaster op.

De psykologiske symptomer er et forstyrret forhold til kroppen, hvor figur og vægt har uforholdsmæssig stor betydning for selvopfattelsen. Nogle føler sig tykke, selvom de reelt er alt for tynde. Restriktiv spisning og kompenserende adfærd er ofte koblet til regulering af følelser.

Undervægt kan have alvorlige fysiologiske følgevirkninger, påvirke koncentration og hukommelse og gøre personen følelsesmæssigt ustabil.

Ortoreksi

Mennesker, der lider af ortoreksi, har overdrevet fokus på sundhed og det at spise sundt. Det indebærer ikke nødvendigvis et ønske om at tabe sig, og handler ikke så meget om mængden af mad, som om madens sammensætning og kvalitet.

Ortoreksi er som regel farvet af særlige ideer og diæter, og personen kan blive så besat af at leve ”sundt”, at det kan være svært at få en normal hverdag til at fungere. Det kan i sidste ende resultere i social isolation.

Spiseforstyrrelser og angst

Angst er den mest almindelige psykiske lidelse i Danmark og vi er specialiseret i at behandle sammenfaldet mellem de to lidelser.

Læs mere om spiseforstyrrelse og angst her:

De kropslige symptomer på angst kan være rysten, hjertebanken, trykken for brystet, åndenød, kvælningsfornemmelse, svedtendens, svimmelhed og ondt i maven. De fysiske symptomer er gerne koblet til katastrofetanker og automatiske negative tanker. Når først man har oplevet et angstsymptom eller panikanfald, er man tilbøjelig til at undgå det sted eller de situationer, hvor det er opstået. Det kan føre til et selvforstærkende mønster, hvor man undgår flere og flere situationer for ikke at udløse angstsymptomerne.

Mange med både spiseforstyrrelse og angst beskriver, at overspisninger, opkastninger, motion eller restriktiv spisning kan fungere som en måde at håndtere kropsligt ubehag og svære følelser på. Samtidig kan den uregelmæssige spisning i værste fald forværre angstsymptomerne. Et vigtigt led i behandlingen ved sammenfald mellem spiseforstyrrelse og angst er således at arbejde med eksponering, hvor man parallelt med implementering af regelmæssige måltider gradvist (med hjælp fra en behandler) eksponerer sig selv for de ting, som udløser angstsymptomer.

Spiseforstyrrelser og bariatrisk kirurgi (fedmeoperationer)

Ca. 10 % af dem, som søger behandling for BED hos os, har været igennem bariatrisk kirurgi, som er en operation for svær overvægt.

Læs mere:

De to mest anvendte metoder er gastric bypass og gastric sleeve. I alt har ca. 20.000 danskere fået foretaget en bariatrisk operation. Operation anbefales kun ved meget svær overvægt og forskellige ledsagesygdomme som f.eks. type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, søvnapnø, graviditetsønske og fertilitetsproblemer hos kvinder med PCOS. Det gennemsnitlige vægttab 10 år efter en gastric bypass er 25% af udgangsvægten.

Efter operationen skal kostvaner og spisemønster ændres, og det stiller store krav til den enkelte. For at undgå voldsomme gener og for at opnå et tilfredsstillende vægttab skal den opererede være i stand til at spise langsomt, tygge maden grundigt, spise 6-8 små måltider om dagen, og undgå en lang række fødevarer, især drikke og nydelsesmidler, der indeholder meget sukker.

Har man problemer med overspisninger før operationen, har man det typisk også efter - men efter en operation kan man ikke spise helt så store mængder, og overspisningerne får derfor en anden karakter.